Cirkeline startede ud i Aalborg Lufthavn med at lave nogle af de lektier hun havde fået med fra skolen.
Selve flyveturen gik godt. Vi havde fået af vide at når vi landende i Amsterdam skulle vores transferfly ligge i samme arm af lufthavnen. Men vi kom ind i den modsatte ende og havde kun en time til at nå gaten, men det gik heldigvis gnidningsfrit.
Vi havde været lidt nervøs for hvordan det ville være at være spændt fast til et flysæde med to børn, men efter vi fik lidt mad var Cirkeline så træt og hun faldt i søvn. Vi andre forsøgte også men det lykkedes vist ikke helt eller også gjorde det for pludselig var der gået 9 timer!!
I lufthavnen købte vi togbilletter til metroen. Vi skulle køre tre stop og skifte til en anden linje hvor vi også skulle købe nye billetter. Alt var gået godt og vi syntes vi var lidt stolte af os selv. På den næste station kunne vi kun betale med kontanter, og da de første billetter var betalt med Visa-kort havde vi glemt at tænke på at hæve kontanter i lufthavnen. Nå men vi måtte på jagt efter en hæveautomat. Pigerne og Frederikke blev placeret ved perronen gik jeg ud for at lede efter en hæveautomat. Det var ikke sådan ligetil men det lykkes efter tyve minutter og vi kunne nu komme videre til vores hotel.
En velfortjent dukkert nåede vi lige inden poolen lukkede.
Der var efterhånden gået 3,5 time fra vi landede til vi var på vores værelse så med den manglende natte søvn besluttede vi os for ikke at bevæge os længere væk end gåafstand fra hotellet, men der var nu også meget at se på. Vi fandt en lille gadecafe hvor der stort set kun var lokale, som plejer at være et godt tegn på kvaliteten af maden.
Vi fik serveret lækre chicken masala og stegte nudler med naanbrød. Lidt stærk, men meget lækkert. Og vi kom kun af med 120 kr. inklusiv drikkevarer.
På cafeen oplevede vi også for første gang det med at asiatere er vilde med mindre børn. Cirkeline kunne ikke helt nå op til bordet. Det opdagede tjenerne og så stod der to tjenere ovre ved hende med en stapel stole så hun kunne komme til at sidde højere. Det var god service.
På vej tilbage tilbage til hotellet havde vi en pudsig oplevelse. Vi gik ind til er stormagasin som mindede meget om Salling (Salling har dog vist ikke hønsefødder i delikatessen) Klokken var halv ti så centeret skulle til at lukke. Vi piskede op på øverste etage for at købe en ny T-shirt til Cirkeline. På vej ned havde alle medarbejderne stillet sig op langs midtergangene og for enden af rulletrapperne. Der stod de så og smilede, sagde tak og bukkede af alle sidste kunder der forlod butikken. Man følte sig helt kongelig. Det kunne Salling godt lære lidt af.
I får lige til sidst et billede med udsigten fra vores værelse hvor vi bor på 9. Sal. Der ser tåget ud men det er røg/smog fra indonesiske skovbrande
Ingen kommentarer:
Send en kommentar