Translate

søndag den 11. oktober 2015

Store rejsedag

Så kom den dag endelig vi har talt ned til i halvandet år. Det er helt uvirkeligt, meget spændende, men også en lille smule skræmmende. For hvad nu hvis det slet ikke er os. Hvis vi efter en uge bare har fået nok og mest trænger til at få vores normale hverdag igen med skole og arbejde. Men vi håber og tror på at vi hurtig falder ind i en ny rytme. Det er også en af grundende til at vi dengang valgte denne form for rejse, hvor alt ikke er planlagt fra start. Vi ønsker at kunne være uforudsigelige og spontane på en måde der ikke er mulig i hverdagen. Vi vil skal prøve at være sammen som familie på en helt ny måde, og nyde at vi har tiden til det.
                      

Sidste weekend var vi nede og sige farvel til pigernes bedsteforældre og oldeforældre. Vi har sagt farvel til kolleger, klassekammerater og Laura og Cirkeline har været hos farvelbesøg hos deres veninder. Det er meget specielt at skulle sige farvel når man ved at der går 7 uger de kan ses igen.

Den sidste uges tid har vi gået og lagt ting frem vi skal have med. Bordet har bugnet af tøj og udstyr og vi har haft en dynge med måske-ting hvis vi kunne presse det i rygsækken. 
                              

Alt tøjet har vi vakuumpakket i Ikeaposer så de fylder mindst muligt, og selvom vi også har pakket alt fra måskedyngen har vi kunne have det hele og rygsækkene er ikke engang rigtig fyldt (så der er nok plads til at købe lidt souvenirs med hjem)

I aften flyver vi fra Aalborg via Amsterdam til Kuala Lumpur. De første par dage skal vi bo der, mest for at få jetlaget til at lægge sig inden vi rejser videre til Borneo.

På vejen til lufthavnen skal vi lige forbi og aflevere Balder til Jeppe og Michelle (onkel og tante) som skal passe ham mens vi er afsted.

Ham her bliver svær at undvære, men han kommer ikke til at lide nogen nød



6 kommentarer:

  1. "at vove er at miste fodfæstet et kort øjeblik - ikke at vove er at miste sig selv". Så flot at I vover - og jeg er sikker på, at det bliver en fantastisk tur på mange måder :-)
    Knus og kram fra Lis i Grønland

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Lis. Det tror vi også der bliver 😀

      Slet
  2. Rigtig god tur. Vi glæder os til at følge med her på hjemmesiden, og er sikre på at I får en tur I aldrig vil glemme. Hilsen fra Julie og hendes familie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Julie. Laura savner også allerede dig

      Slet
  3. Håber at i får en rigtig god tur. Vi glæder os til at følge jeres rejse her på bloggen.

    SvarSlet