Translate

lørdag den 21. november 2015

Koh Kooh -tættere på himlen

Den sidste ø vi når at besøge på denne rejse er Koh Kood. Den ligger en times sejlads længere sydpå end Koh Mak -helt ovre ved Cambodia.

På vores rejse har vi været budget backpackere. Gået efter de billigere overnatningssteder -uden det er dorms- og med pool, hvor det har været muligt.

Men på den sidste ø, Koh Kood, er vi gået all-in på luksus, nu når det er sidste ø stop. Derfor har vi booket et lille hus på Koh Kood Beach Resort. Rigtig lækkert sted. Det ligger ved et lille fiskerleje, som vi blev sejlet ind til. Resortet ligger helt øde og har egen privat strand for hotellets gæster. Der er en lækker infinity poolmed udsigt over stranden og man kan låne kajakker og sejle rundt langs kysten eller til små naboøer eller andre strande. Fra stranden kan der snorkles, der er ikke koralrev men masser af forskellige fisk.
Det bedste er dog at vi har vores egen private jacuzzi på terrassen, med havudsigt, så når vi ikke orker mere pool og strand, kan vi sætte os derop og nyde udsigten. Og så har vi været heldige at få det hus med den absolut bedste udsigt. De andre huse ligger lidt tilbagetrukket. 

Skumringsdrink i vores jacuzzi inden aftensmad

Koh Kood er Thailands 4. største ø, men meget lidt udviklet fordi den ligger så øde. Man kan leje scootere og køre rundt og se nogle vandfald. Men ellers er der ikke så meget at se udover smuk natur og flotte strande. Så vi har de tre dage vi har været her ikke været udenfor resortet. Den har stået på total afslapning for alle. Vi har badet, snorklet, læst og lavet lidt lektier. 
Her til formiddag har vi dog været ude og sejle i kajakker.

På tur i havkajak

Ren afslapning

Frederikke har fundet en ny bog -hun har læst 500 sider på tre dage


Og lækker mad på restauranten

Laura underviser Cirkeline i 2. Verdenskrig. Imponerende at høre hvad hun ved

Lektiehjælp af storesøster

Cirkeline har fået en flot kulør

Solnedgang fra vores terrasse

Imorgen tager vi tilbage til Bangkok, hvor vi de sidste tre dage også har booket et lækkert hotel. Vi skal se mere af storbyen og shoppe lidt til at have med hjem.c 










2 kommentarer:

  1. Hej alle sammen,

    Sikke mange fantastiske oplevelser I har haft på jeres tur, skægt at opleve det her fra sidelinien på bloggen. Vi husker endnu jeres sjove billede med Cirkeline og Laura der spller bold med en kokosnød i vandkanten, det gjorde stort indtryk på vores børn.

    Vi glæder os til at se jer snart igen, og høre mere om jeres fantatiske tur samt se den flotte kulør på kroppen! Husk at tage det varme tøj på da der nu er kommet sne til Danmark (men ikke hvor vi bor). Vi har mødt Mille flere gange, den savner jer vist.

    Kærlig hilsen
    "Naboerne med de 3 børn og kat"

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mads, Ingrid og børn (og kat)

      Tusind tak for jeres hilsen. Vi har der rigtig godt men glæder os også til snart at komme hjem igen.

      Det var også rigtig sjovt at spille bold med kokosnød og den kunne flyde ovenpå.

      Mange hilsner fra os alle fire

      Slet