Umphang trek del 4

Natten i bambushytten var ikke så nem. Vi var efterhånden så ømme i hele kroppen og endnu en nat på en næsten ikke eksisterende madras gjorde ikke sit til at kroppen fik det bedre. Derudover var der masser af lyde fra regnskoven og hunde der gøede og haner der galede, så vi fik ikke så meget søvn.

Morgenmad i Karen landsbyen. Kogte æg, toastbrød og kaffe af vores hjemmelavede bambuskrus

Dagens trek har hidtil været på elefantryg. Men fordi flere og flere rejsebureauer har fået øjnene op for at det ikke er særligt godt for elefanter er de fleste danske rejsebureauer stoppet med at tilbyde ture på elefantryg. Det kommer vist ikke bag på ret mange af de faste læsere at det er en beslutning vi synes meget godt om. Guiden fortalte også at man også kunne se på elefanterne hvor hårdt det var. Man kunne se tårer i øjnene på elefanterne når de skulle slæbe afsted på to turister sammen med mahouten. Ikke fordi de græd, men fordi det var hårdt. Så i stedet skal vi nu vandre den vej elefanterne går. Og det var tydeligt at det var en elefantvej vi gik på. For vores små menneskeben var det kæmpe trin vi skulle forcere, og store mudderfyldte elefantfodspor vi skulle gå udenom. Og det gik bare opad og opad og opad. Frederikke  var på et tidspunkt ved at give op. For mange dages dårlig søvn kombineret med hård fysisk aktivitet havde efterhånden sat sine spor. Det hjalp dog at kunne høre Laura og Cirkelines "Kold Cola" sang oppe i front. 

Elefantvejen var svær at gå på 

På vej gennem en majsmark tæt på landsbyen

På et tidspunkt blev vi overhalet af et tysk par på en elefant hvor elefantridning stadig bliver udbudt

Vi kom endelig i mål  efter at have gået over en bambushængebro over en stor flod

Sidste forhindring. En hængebro uden rækværk

Endelig i mål efter 40 kilometers trekking. Sveddryppende og møgbeskidte og trætte som bare ......

Kold Cola. Verdens bedste drik

Så beskidte var vi